Flexleasing er fremtiden

flexleasing

Flere og flere danskere overvejer at lease deres næste bil i stedet for at købe den. I starten af 2010’erne buldrede leasingmarkedet frem i Danmark, og leasing toppede i 2016 med en andel på 22 % af nybilsmarkedet. Særligt flexleasing er begyndt at interessere mange.

Når du beslutter dig for at lease en bil, svarer det i bund og grund til at leje den pågældende bil. Du betaler for at få retten til at benytte dig af bilen i en given periode under aftalte betingelser. Først skal du kunne betale en vis mængde penge til leasingfirmaet som udbetaling. Herefter betaler du en på forhånd fastlagt ydelse hver måned i hele den periode, hvor du leaser bilen.

Privat- og flexleasing af biler

Leasing af biler foregår på flere forskellige måder, og det kan være en god ide at sætte sig ind i disse. Her kommer de to vigtigste former for leasing.

Privatleasing er den mest sikre form for leasing. Her kan du sove trygt om natten, da du på forhånd ved, hvad du kommer til at betale. Først lægger du et aftalt beløb som udbetaling, og derefter betaler du en fast ydelse hver måned. Når leasingperioden udløber, skal du aflevere bilen tilbage til leasingvirksomheden, og eventuelle skader på bilen skal ordnes, hvilket du skal betale for.

Flexleasing er sammenlignet med privatleasing mere risikobetonet, men til gengæld kan det ofte gøres billigere. Af den årsag anvendes det ofte, når der er tale om dyre biler. Den månedlige ydelse ved flexleasing er ofte lav, men det modsvares til gengæld af den højere risiko for dig. Risikoen bunder i, at du selv hæfter for, at du efter endt leasingperiode kan sælge bilen til et aftalt beløb. Derudover skal du også selv betale for eventuelle reparationer og vedligeholdelse af bilen.

Den væsentligste forskel mellem privatleasing og flexleasing er altså, at du ved privatleasing ikke skal bekymre dig om, hvor meget bilen er værd, når du afleverer den. Det er så at sige leasingfirmaets problem. Det er ved flexleasing dit problem, hvis bilen er faldet mere i værdi end forventet. Det kan dog alligevel være en yderst fordelagtig leasingform, hvis du i løbet af leasingperioden slipper uden store udgifter til reparationer og vedligeholdelse, og hvis du efter leasingperioden formår at sælge bilen til det aftalte beløb.

bil leasing

Flexleasing eller almindeligt bilkøb?

Når du skal afgøre, om det bedst kan betale sig at flexlease eller købe din næste bil, så er der nogle afgørende spørgsmål, du bør stille dig selv.

Hvor ofte vil du gerne udskifte din bil? Hvis du er typen der bliver træt af din bil efter 1-2 år, så kan flexleasing i de fleste tilfælde bedre betale sig end at købe. Dette skyldes, at det procentuelle tab ved at sælge en ny bil er meget stort, når bilen ikke er mere end 2 år gammel.

Hvor langt kører du om året? Det kan være afgørende, da der kan være begrænsninger på, hvor langt du må køre, hvis du har leaset din bil. Derfor vil et lavt antal kilometer kørt om året pege i retning af, at din næste bil skal være leaset.

Hvis du ofte udskifter din bil, eller hvis du ikke kører særligt langt om året, bør du i høj grad overveje at flexlease din næste bil!