Det er vigtigt at bruge tid med familien


Det er vigtigt at man prioriterer kvalitetstid med familien, så man får set hinanden, snakket sammen og får følelsen af at hører sammen. Hverdagen er fyldt med praktiske opgaver der skal klares efter arbejde som indkøb, hente børn, støvsuge, lave aftensmad, smøre madpakker og meget mere. Selvom dagligdagen kan være travl og hektisk, så er det vigtigt at være i nuet og nyde sin familie. Det er vigtigt med kommunikation, så du også får hørt om resten af familien har det godt og har haft en god dag på arbejde samt i skole eller dagsinstitution.

Underholdning for hele familien

Det er meget forskelligt hvordan den enkelte familie prioriterer at være sammen med familien. Nogen kan godt lide at lave mad sammen, imens andre nyder at kunne sidde ved bordet og snakke imens der spises aftensmad. Andre prioriterer aftenen sammen således, at man kan sidde sammen i sofaen og se en god film eller sidde og spille et spil. Ifølge statistikker er der mange familier der elsker at spille brætspil sammen, da alle i familien kan være med. Det er sjovt og underholdende og gør det muligt at man kan snakke sammen imens spillet er i gang. Der er delte meninger om hvad det bedste brætspil er. Nogen elsker klassiske spil som ludo, imens andre godt kan lide at købe nogle af de nyere spil på markedet.

backgammon

Lav faste aftaler

Det er en god ide at du og familien får planlagt hvornår der skal være tid til familien. Det kan nogle gange være svært at få hele familien samlet hvis de enkelte familiemedlemmer har meget de skal nå i løbet af en uge. Familien skal prioriteres og derfor skal der sættes kryds i kalenderen for hvornår familien f.eks. skal have en spille aften, hvor der skal hygges og snakkes. Som forældre finder man hurtigt ud af at børnene pludselig er så store, at det er mere spændende at være sammen med vennerne. Derfor skal du som forældre sørger for, at det er en tradition at bruge tid med familien, så alle får set hinanden og ved hvad der foregår i hinandens dagligdag.

Find på en masse sjove spil

Det er vigtigt at planlægge hver familieaften nøje, så familien er klar til at spille sjove spil. Det kan være en god ide at udforske hvad der findes på det danske marked, så familien kan afprøve en masse forskellige brætspil. Af brætspil kan man f.eks. spille Vildkatten, Alias, Myretuen, Scrabble, Kinaskak og meget mere. Det er kun fantasien der sætter grænser i forhold til hvad der kan findes på af sjove brætspil.

Andre oplevelser

Udover at bruge kvalitetstid sammen omkring spil, så er det også godt at få andre oplevelser med hinanden. Det kan være ved at planlægge ture som at tage i Tivoli, Zoo logisk have eller noget helt tredje. Det er underordnet hvad der laves med familien. Det vigtigste er at man er sammen og nyder hinandens selskab. Det kan være en god ide at skrive en masse oplevelser ned som kan opleves sammen, så der er noget at vælge imellem til det næste familietræf.