Sådan kan du få mere indflydelse på din arbejdsplads

Føler du, at dine arbejdsdage bliver længere og længere, og savner du der sker noget nyt – udover at Line fra HR har fået nye sneakers? Så kan det meget vel være på tide at få ændret i dine arbejdsområder og måske endda påtage dig mere ansvar.

Der findes mange måder at få mere ansvar og højere løn på din arbejdsplads, uden at du skal stile efter en mellemleder- eller chefstilling. Det handler om at du skal lære dine egne evner at kende, og så skal du tale med din chef om hvilke muligheder der er – det kan være alt fra at sende dig på arbejdsmiljørepræsentant kursus hos https://arbejdsmiljoegruppen.dk/ til at efteruddanne dig til at løse nogle af din chefs opgaver.

Arbejdsmiljø

Et arbejdsmiljørepræsentant kursus er din direkte vej til at blive arbejdspladsens ekspert i lovgivning og regler vedrørende jeres arbejdsmiljø. Stillingen som AMR – forkortelsen for arbejdsmiljørepræsentant – skal du påtage dig, hvis du ønsker ansvaret for virksomhedens arbejdsmiljø og for at lave ændringer på vegne af dine kolleger.

Du er ansvarlig for dine kollegers fysiske og psykiske arbejdsmiljø, men fortvivl ej, hvis det lyder som en stor opgave. Du er nemlig kun mellemmanden, og det er din chef der har det endelige ansvar, hvis noget skal ændres. Desuden rustes du også fuldt ud til opgaven ved hjælp af et arbejdsmiljørepræsentant kursus.

Hvad er dine arbejdsopgaver – og hvad er ekstraarbejde?

Noget andet du kan gøre, for at skabe forandringer i din arbejdsdag er, grundigt at kigge på hvad dine arbejdsopgaver egentlig er. Hvad er du ansat til, og hvad laver du egentlig til daglig? Påtager du dig måske langt flere opgaver, end dem du er ansat til, så er det på tide at snakke med chefen. Udover en mulig lønforhøjelse, kan der nemlig også blive tale om, at du simpelthen skal til at have ændret din kontrakt fuldstændig.

En anden positiv udvikling der kan ske her er, hvis du udfører en masse opgaver som du ikke er uddannet til. Så vil det kun være en fordel for både dig og arbejdspladsen at efteruddanne dig, så du er bedre rustet til dem – og så du kan få løn efter kvalifikationer.

Find din niche

Det er altid en god idé at gøre sig uundværlig på en arbejdsplads. Samtidig med at det sikrer dig, at du ikke er den første der bliver fyret, så kan det også gøre din arbejdsdag væsentligt mere spændende. Har du noget du brænder for, og som du kan blive arbejdspladsens ekspert i, så vil det nemlig føles som om arbejdstiden flyver afsted.

Der er altså mange ting du kan gøre, hvis du trænger til forandring i hverdagen. Det er altid en god idé, inden du gør det, at tage et kig på hvad du egentlig laver i løbet af en arbejdsdag. Hvilke opgaver gør dig glade, og hvilke suger energien ud af dig? Så er det selvfølgelig førstnævnte du skal kigge på, hvordan du kan få flere af. Afhængigt af hvor samarbejdsvillig din chef er, vil det også være muligt at starte her.