Nemme julegaver fra Hope

Hope

Tøjgaver kan være nogle af de lidt mere tricky julegaver. Hvis du skimmer ned over et familiemedlems ønskeseddel og ser ubestemmelige ønsker som ”skjorter”, kan årets julegaveindkøb godt blive en kende besværlige.

For præcis hvilke skjorter er der tale om? Hvilket materiale er bedst og hvad skal modtageren bruge skjorten til? Skal det være på kontoret eller til mere afslappet brug – eller til fester?

Heldigvis findes der tøjmærker, som kan redde dig i den situation. For eksempel kan det betale sig at kigge nærmere på tøjmærket Hope. Deres kollektion bygger primært på stilrent tøj, som er nemt at style.

Selvfølgelig kan gavemodtageren også have en tøjstil som ville gøre selv opfinderen af Hawaiiskjorten misundelig. I disse situationer er det formentlig også nemmere at finde en skjorte, idet det bare handler om at ramme et mønster, som vedkommende ikke allerede ejer.

Men hvis du går efter at ramme lidt mere bredt og sikkert, så kan det være en god idé at have et mere neutralt udgangspunkt.

Mere om Hope

Det svenske tøjbrand Hope kan i år fejre 20-års jubilæum i tøjbranchen. Det blev stiftet i sin tid af to svenske designere som gik efter at skabe kvalitetstøj i klassisk design. Derfor er alt tøjet let at sætte sammen på kryds og på tværs, og ganske få stykker tøj kan danne grundlag for mange forskellige sæt.

Idet tøjet ikke er i kraftige farver eller vilde mønstre, bliver man ikke hurtigt træt af det. Desuden er kvaliteten af tøjet høj, og det holder derfor længe. På den måde bliver tøjmærket i sig selv bæredygtigt, idet det ikke bare er en ”køb og smid væk” garderobe du anskaffer dig.

Desuden kan Hopes kollektioner bruges både på arbejde, idet det er stilfuldt og elegant, men også snildt til fest, hvis man bare styler det mere festligt – for eksempel med et par flotte sko eller nogle festlige accessories. På den måde er det også ideelt til weekendture og lignende, hvor du ønsker at rejse let. For ved at halvere hvor meget tøj du medbringer, får du lettere plads til andre og mere vigtige ting – for eksempel grimme souvenirs eller en ekstra flaske vin.

Hope

Guide til tøj i julegave

Det er dog de fleste, som skriver specifikt, hvilket tøj de ønsker sig, på ønskesedlen. For mange er det lig med at risikere lidt for mange grimme tøjgaver, hvis de ikke er mere præcise i deres ønsker.

Men hvis du alligevel støder på et uspecificeret tøjønske på en ønskeseddel, så har du heldigvis Hope i ryggen til at hjælpe dig. Her kan du næsten ikke gå galt i byen med årets julegaveindkøb.

En ekstra fordel ved Hope tøj er også, at snittet er løst. På den måde skal du ikke være nervøs for, om du kommer til at købe en for lille størrelse – og samtidig slipper du for at fornærme nogen, ved at købe tøjet en størrelse større, end modtageren egentlig bruger. Og for os, som er utroligt glade for julemad, er det løse snit også genialt til dagene efter jul.