Gode grunde til at vælge en skydedør

skydedøre

Vil du gerne have god plads i dit hjem, og samtidig indrette moderne og smart. Så bør du overveje om en skydedør kan være løsningen. Du kan faktisk erstatte stort set alle døre i boligen med skydedøre, og på den måde få mere plads, og skabe en rød tråd i boligens indretning. 

To typer skydedøre

Du kan få en indbyggede skydedøre som skjules i væggen når de åbnes op. Det er den mest diskrete og pladsbesparende løsning, men det er ikke en løsning der passer ind i alle boliger.

Alternativt kan du vælge en skydedør til overflademontering, også kaldet udvendige skydedøre. Det er stadig pladsbesparende da du ikke skal tænke på at døren skal bruge plads ud eller ind i rummet for at åbne.

En udvendig skydedør giver dig også mulighed for at benytte dørens farver og strukturer i indretningen. 

skydedøre

Design og funktion

Når du vælger en skydedør har du lige så mange muligheder for at vælge et design der passer ind i dit hjem, som med traditionelle døre. Generelt tilfører skydedøre dog et lidt mere luftigt og let udtryk til boligen.

Har du i forvejen ikke mange kvadratmeter at gøre med, kan du med fordel vælge skydedøre med integreret funktion.

Det kan f.eks. være et spejl i fyldningen, et whiteboard eller en tavle. Vil du have mere lys i boligen kan du også vælge glasruder i dine skydedøre, og på den måde skabe et endnu mere rummeligt udtryk.

Alt efter valg af beslag og dørtype har du mulighed for at skabe nogle fede kontraster og understrege din personlige stil i boligen.

Fordele ved skydedøre

Udover at være pladsbesparende så er der også den fordel ved en skydedør at den ikke lukker i pga. f.eks. gennemtræk. Derfor er skydedøre også specielt egnet som udgang til f.eks. altanen, terrassen eller haven.

Her kan døren stå åben hele dagen mens man går ind og ud som det passer bedst. Det giver også en god ventilation og udluftning i boligen.

Skydedøre er på mange måder også nemmere at få tilpasset til boligens mål. Har du f.eks. en skråvæg eller skæve hjørner og små rum, så er skydedøren et ideelt valg.

Køb eller lav selv

Du kan købe dine skydedøre på mål mange steder på nettet. De fleste byggemarkeder har også et bredt udvalg af skydedøre i standardmål og farver.

Udvalget på nettet er uden tvivl noget større, men du har selvfølgelig også mulighed for at lave din egen helt unikke skydedør. Lav den f.eks. af genbrugsmaterialer og få en rustik skydedør.

Det kræver ikke stor viden eller håndværker erfaring at lave sin egen skydedør, blot lidt tid, omhu og det rette værktøj, samt den gode ide til hvordan dine døre skal se ud.

Hvis du bestiller din dør online, og den har unikke mål så er det vigtigt at du er omhyggelig med at få bestilt den rigtige størrelse, da der sjældent er returret på skydedøre der er lavet på mål.